Evt. kunne man formulere det omvendt, nemlig at et medlem godt kan være både administrator og bestyrelsesmedlem.
Busfaktor
Jeg tænker at det kunne være vigtigt at have en mekanisme til uplanlagt udskiftning i administratorholdet. Her tænker jeg mest på busfaktoren hvis personlige forhold ændrer sig for en administrator og de ikke længere kan vedligeholde opgaven.
Hvis det er bestyrelsen der alene bestemmer det er det lidt mere fleksibelt, men så tænker jeg at vi skal have skrevet ind at udskiftning eks. skal annonceres til samtlige medlemmer (N dage før?).
Hvis det besluttes af generalforsamlingen bliver det lidt mere trægt at lave udskiftninger idet generalforsamlinger skal indkaldes med 14 dages varsel. Jævnfør §8 kan det gøres af et flertal af bestyrelsen eller 1/3 af medlemmerne. Det behøver dog ikke at være en umulig opgave da vi kan samles på IRC. Det er trods alt lidt nemmere end at skulle arrangere fysisk fremmøde.
Data-revisor
Jeg kan godt lide idéen! Måske skulle vi have en off-site audit log som administratorer ikke har adgang til? Implementationsdetalje. Måske er det at samle for mange opgaver, men hvis vi skal have en dataansvarlig (skal vi det?) tænker jeg det kunne være oplagt at det var datarevisoren.