Vi er næsten i mål! På Danmarks befrielsesdag d. 5. maj kl. 9:30 starter de fysiske retsmøder i Østre Landsret. Du er meget velkommen - og vi sørger for frokost. Sagen fortsætter til kl. 15, og genoptages d. 6. imellem 9:30 og 12. Vi mødes kl. 9:00 ved indgangen på Bredgade 59 i København.
Dommen vil først blive afsagt i begyndelsen af juni, men retsmøderne er en unik mulighed for at opleve danmarkshistorien mens den sker. Der er ingen tvivl om at vi vinder - så spørgsmålet er om domstolen vil slå fast, at al logning har været ulovlig.
Du kan tilmelde dig på info@ulovliglogning.dk, så vi ved hvor meget mad vi skal købe.
I en demokratisk retsstat har borgerne tillid til staten, og alle har ret til en retfærdig rettergang. Logningsdata indsamles ulovligt, men kan alligevel bruges i en straffesag imod dig. Dansk politi kan rejse tiltale og varetægtsfængsle udelukkende på baggrund af hvor din telefon har været. Men du kan ikke bruge det i dit forsvar. Hvis du beviser at din telefon ikke var på gerningsstedet, kan anklageren bruge det som bevis for at du havde planlagt din forbrydelse.
Politiet har lettere og hurtigere adgang til dine data, og i teleskandalen lærte vi at politiet ændrer data, uden at sige det til forsvarsadvokater og dommere. Måske er du gået forbi et sted hvor der blev begået en forbrydelse. Politiet får en liste over alle der var i nærheden, og så skal du bevise at du ikke var skyldig.
FN's verdensmål nr. 16 handler om at støtte fredelige og inkluderende samfund. Alle skal have adgang til retssikkerhed og samfund skal have effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer. Vores retssag er et vigtigt skridt i retning af at opnå dette mål. Vi skaber retspraksis der giver EU's menneskerettigheder direkte virkning i Danmark. Tidligere kunne et simpelt flertal i Folketinget tilsidesætte de fleste rettigheder.
Teleindustrien og de største teleselskaber kæmper for at logge, og bruger et [personligt brev](papesbrev) fra justitsminister Søren Pape Poulsen som undskyldning. I brevet truer han organisationens medlemmer til at fortsætte logning. Det er en tom trussel, for den har ingen hjemmel. Logningsdirektivet som lå til grund for den danske lognings­bekendt­gørelse er blevet underkendt ved EU-domstolen, fordi det krænker retten til privatliv. Menneskeretten er inkorporeret i både dansk ret og EU-retten, og en minister kan derfor ikke udstede bekendtgørelser der krænker borgernes rettigheder.
Sagen kunne teoretisk anlægges imod et teleselskab, men med brevet fra ministeren kan de påstå uvidenhed. I samråd med vores advokat er målet at få den danske stat dømt for at overtræde dansk lov, EU- og menneskeretten. Det er en større og dyrere sag end at sagsøge et teleselskab, men den vil til gengæld standse politikeres tendens til at ignorere vores fundamentale rettigheder.
Hvis du har lyst til at hjælpe, kan du kontakte [Rasmus Malver](https://twitter.com/rasmusmalver) på [Twitter](https://twitter.com/rasmusmalver) eller på [sms/signal](sms:+4526809424). Du kan også følge foreningen på [Twitter](https://twitter.com/ulovliglogning)/[Facebook](https://www.facebook.com/UlovligLogning/). Eller skrive dig op til vores nyhedsbrev herunder.
Økonomiske bidrag kan indbetales via Mobile Pay til [40456](https://mobilepay.dk/da-dk/pages/betal.aspx?phone=004540456&comment=Til%20kampen%20imod%20den%20Ulovlige%20Logning!&t=d), på konto <spanclass="donate">5301 272500</span> (Arbejdernes Landsbank) eller via bitcoin til <spanclass="donate">3KCgp9THXoETK2qxE2TiPKpCCt5EYuombG</span>. Selvom vi har indsamlet de første 650.000 kr, har vi stadig brug for støtte.
Den danske stats advokat, Kammeradvokat Poul Schmith, har ubegrænsede midler, og den ulige balance forhindrer mange i at tage principielle spørgsmål til domstolene. Vores næste delmål er 1.000.000 kr. Så skulle vi gerne være sikre på at få sagen hele vejen igennem retssystemet.
Du kan også hjælpe ved at skabe opmærksomhed. Kontakt dit netværk, journalister og din familie, og fortæl hvorfor det er vigtigt at kæmpe for vores basale rettigheder.
Logning har altid været ulovligt. Søren Pind, Mette Frederiksen, Karen Hækkerup, Morten Bødskov, Brian Mikkelsen og Søren Pape har logget ulovligt som justitsministre, så det er ikke et spørgsmål om politiske holdninger. Sagen fortsætter ufortrødent, nu hvor Nick Hækkerup er minister. Det er et spørgsmål om at respektere fundamentale rettigheder, herunder alles ret til privatliv.
Pape skiller sig dog ud fra mængden, fordi han skrev et [brev til telebranchen](papesbrev). Det var ulovligt at han skrev brevet, men kun Folketinget kan stille ham til ansvar for brud på ministeransvarsloven.
Sagen vil forhåbentlig ændre danske politikeres åbenlyse og intentionelle overtrædelser af menneskeretten. Men uanset om den gør, ændrer den retspraksis.
TDC’s *påstand* var *juridisk vildfarelse*. Det betyder at de ikke kan stilles til ansvar for at gøre noget ulovligt, fordi de ikke kunne forventes at forstå at det var ulovligt. Med [Papes brev til Teleindustrien](papesbrev) står de bedre. Men der er stadig en forventning om at man skal kunne indse at en ordre er ulovlig. Også når den kommer fra en minister.
Det er både hårdere og dyrere at gå efter Justitsministeriet i stedet, men til gengæld kan det ændre retstilstanden i Danmark. Og måske politikernes aktive overtrædelse af vores rettigheder.
Hvis du traditionelt skulle aflyttes, skulle politiet gå til domstolene, og her blev du tildelt en advokat. Når aflytningen var færdig, fik du det at vide. Når nogen tilgår dine logningsdata får du intet at vide.
Hvis politiet vil have logningsdata om dig, er det op til telebranchen at hyre og lønne en advokat på dine vegne. Det gør de (selvfølgelig) ikke, og derfor kan domstolene ikke træffe en rimelig afgørelse. Når det drejer sig om oplysninger om IP-adresser har politiet forfattet en standard-skrivelse, der tager udgangspunkt i at udbyderne altid udleverer hvad der bedes om. I to svar til Folketinget oplyser Justitsministeriet at man ikke altid indhenter dommerkendelse. Se Retsudvalgets [spørgsmål 624](https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/reu/spm/624/svar/1498873/1913158/index.htm) og [627](https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/reu/spm/627/svar/1498872/1913155/index.htm) (alm. del 2017/18). I 627 indrømmes det at der ikke altid indhentes retskendelse.
Total overvågning hjælper ikke nødvendigvis imod kriminalitet. Det **kan** give flere sigtelser og dømte, men primært fordi flere uskyldige vil blive straffet. Hvis der bliver begået en forbrydelse i en demokratisk retsstat skal politiet og ofrene arbejde sammen for at identificere hvem der kunne have en interesse i at begå forbrydelsen, hvem der havde skaffet sig adgang til gerningsstedet, og hvem der har udvist mistænkelig adfærd.
Med totalovervågning kan politiet trække en liste over alle personer der var i nærheden af gerningsstedet, og derefter vælge hvem de lettest kan få dømt. Det er derfor dit ansvar at bevise at du ikke har begået en forbrydelse. Anklageren behøver ikke finde et motiv, eller bevise at du har handlet på en bestemt måde. De kan bare vælge dig fra listen over mobiltelefoner der har været i området, eller blandt folk der har googlet “brækjern” 24 timer før.
Når logning standser bliver politiet ikke forvandlet til muldvarpe. Der er stadig vidtgående muligheder for at overvåge folk på grund af konkret mistanke, men politiet skal igen kunne argumentere for indgrebet.
I Tyskland blev logningen standset tidligt. Det tyske Max Planck-institut for udenlandsk og international strafferet har lavet [en kvalitativ undersøgelse](https://www.mpicc.de/de/forschung/forschungsarbeit/kriminologie/vorratsdatenspeicherung.html) som viser at logningsdata ikke hjalp politiet med opklaring.
Menneskeretsjurist [Rasmus Malver](https://twitter.com/rasmusmalver) startede indsamlingen, og den næste store donor var [Bitbureauet](https://bitbureauet.dk/). Derfra tog det fart, og flere hundrede andre personer, virksomheder og foreninger har doneret til sagen. De indsamlede penge “tilhører” en forening hvis eneste formål er at føre retssagen og at sprede budskabet. Du kan læse [vedtægterne](vedtaegter) her.
Menneskeret er dine rettigheder overfor stater. I nogle lande fremgår de af forfatningen, men i Danmark er de primært kommet fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ([pdf](https://www.echr.coe.int/Documents/Convention_DAN.pdf)). Den blev skrevet efter 2. verdenskrig og er løbende blevet opdateret, for at undgå en gentagelse af Nazityskland og Østblokkens rædsler. I år 2000 skrev EU et Charter om Grundlæggende Rettigheder ([dansk](https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A12012P%2FTXT)) der indgår på overstatsligt niveau, dog kun for emner omfattet af EU-samarbejdet.
Begge konventioner indeholder en beskyttelse af dit privatliv, og det er slået klart fast at staten ikke må overvåge alle konstant. Men det gør Danmark.
På grund af logningen ved staten altid hvor din mobil er, om du er på nettet, og hvem du kommunikerer med. Der indsamles mere information om dig og din adfærd end STASI og Gestapo nogensinde kom i nærheden af.
Hvis staten tildeler fri proces, må man ikke selv betale en del af advokatens regning. Fri proces dækker dog ikke advokatens egentlige regning, men består i stedet af et symbolsk beløb. Den danske stats advokat, Kammeradvokaten, er én af verdens dyreste advokater, men deres regning indgår ikke i udmålingen af det de tilkendte sagsomkostninger ved fri proces.
Derfor er en fri proces-sag mod Kammeradvokaten en meget ulige kamp. Staten skulle dække begge siders omkostninger, men Kammeradvokaten kan selv bestemme hvor meget de skal have, mens staten bestemmer hvad der betales til borgerens advokat. Det er naturligvis i strid med retten til en retfærdig rettergang, men de danske domstole lader til at foretrække status quo.
Du kan læse mere om emnet i bogen <ahref="https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/reu/bilag/68/1176705.pdf">“Med Staten som Modpart” (pdf)</a> udgivet af Retssikkerhedsfonden.
Da vi nåede vores første delmål, 100.000 kr, skrev vores advokater [en udførlig stævning](staevning). Med pengene fra det næste delmål, 250.000 kr, havde vi råd til at stævne justitsminister Søren Pape, som repræsentant for den danske stat.
Vi ved ikke hvor meget det vil ende med at koste, så vores næste mål er 1.000.000 kr. Selvom det lyder af meget, er det kun en brøkdel af hvad staten vil bruge. Det er dyrt at sikre vores rettigheder, og vi har tænkt os at gå hele vejen!
answer: Nej, og hvis det er penge til overs går de til et lignende formål.
explanation: |
Pengene går til at betale advokatkontoret ([Bird & Bird](https://www.twobirds.com)) og til at betale sagsomkostninger. Hvis der er penge “til overs” vil de gå til informationsmateriale om logning og/eller til en non-profit-organisation med samme formål.
Hvor din mobil er på alle tidspunkter af døgnet, hvem du kommunikerer med og i et vist omfang hvad du laver på nettet. Du kan bede din udbyder sende dig en kopi af alt hvad de har registreret. Det kan koste op til 200 kr.
- heading: Ministeren siger at han skal bruge tid på at ændre lovgivningen, det er vel fair nok?
En lov og en bekendtgørelse kan være ulovlige, hvis de eks. strider imod en overstatslig regel, i dette tilfælde EU-Charteret, eller hvis de underforstået ønsker at overholde Menneskerettighedskonventionen.
Ved Digital Rights-dommen blev det slået fast at totalovervågning var i strid med Charteret, og i Tele2/Watson-dommen blev det slået fast igen. Intet af dette har været en overraskelse, og dommene betyder “kun” at staten ikke kan bruge uvidenhed som undskyldning.
Justitsministeriet ønsker at indføre en ny form for overvågning. Det er deres ret at foreslå ny lovgivning, men det betyder ikke at man kan opretholde en igangværende forbrydelse.
Hvis man går over for rødt må man ikke standse midt i krydset, og blive stående indtil man har opfundet en jetpack så man i fremtiden kan flyve over for rødt. Hvis man laver et bankrøveri og alarmen går, er det ikke en lovlig undskyldning at tage gidsler, mens man prøver at finde på en plan for sit næste bankrøveri.
Logning er en kriminel handling og den eneste grund til at justitsministeren ikke sidder i fængsel, er at kun Folketinget kan stille ham foran en dommer.
Vi har fravalgt borgerforslag.dk, fordi det ikke er et politisk spørgsmål. Logningen er ulovlig, og det er der ingen tvivl om. Retssagen bliver en kavalkade af undvigelsesmanøvrer, forsinkelsestaktikker og bullshitting fra statens side. Kammeradvokaten er specialist i at ændre fokus, og det bliver en cirkusforestilling af en anden verden.
Derfor er det nødvendigt at vi holder fokus. Et borgerforslag kan blive til et beslutningsforslag i Folketinget, og det vil fjerne fokus. Det vil også være i strid med [Grundlovens § 3](https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902#P3), for Folketinget må kun bestemme politiske ting. De må ikke sige at noget er ulovligt. De kan forholde sig til at noget er ulovligt, men det gør de allerede. Langsomt.
Folketinget kan også stille Søren Pape og Nick Hækkerup foran en dommer, iht. [Grundlovens § 13](https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902#P13). Men kun en dommer i Rigsretten, iht. [Grundlovens § 16](https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902#P16). Og det skal ske i [Udvalget for Forretningsordenen](https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186146#idf4f8c639-b3b8-4850-a0e5-18273ab31d25), hvor alle partier er repræsenteret. Men ingen har foreslået det. En folketingsbeslutning vil hverken gøre til eller fra. Den vil bare blive makuleret, fordi det ikke er sådan man stiller ministre til ansvar.
Vi har kontakt til alle Folketingets partier, og vi gør hvad vi kan for at holde offentlighedens fokus. Underskriftindsamlinger og borgerforslag er en velment kæp i hjulet. Hvis du har lyst til at hjælpe os, kan du skrive til folketingets partier, medierne, dine venner og din familie. Hver dag bliver der opsamlet data på ulovlig vis, og det sætter uskyldige bag tremmer [eller værre](https://www.youtube.com/watch?v=PxwEwwlDM8Q).
